-
1 egne
vb:[ egne sig for] be suitable for ( fx those shoes are not suitable for rainy weather, a film that is not suitable for children), be fit for( fx the house is not fit for human habitation);[ egne sig til] be fit for ( fx he is not fit for the job),F be suited to (el. for) ( fx a job),T be cut out to be ( fx he is not cut out to be a teacher);( være kvalificeret) be qualified for.{}adj own;( særegen) particular;( underlig) odd, strange;[ han har ( sit) eget hus (, værelse)] he has a house (, room) of his own, he has his own house (, room);[ han havde et eget tørt lune] he had a dry humour all his own;[ det er sådan sin egen sag] it is an awkward matter;[ gå sine egne veje] go one's own way; -
2 egne
være egnet for børn für Kinder geeignet sein -
3 lämpa sig
verbum1. passe sig, kunne lade sig gøre, egne sigDet lämpar sig inte!
Det passer sig ikke!
Forældre kan spærre for de søgeord, der ikke egner sig for børn
-
4 lämpa sig
verbum1. passe sig, kunne lade sig gøre, egne sigDet lämpar sig inte!
Det passer sig ikke!Forældre kan spærre for de søgeord, der ikke egner sig for børn -
5 ben
bone, leg* * *(et -)( på stikkontakt) pin;( bierhverv) side line, private work;( sinecure) sinecure, soft job;( biindtægt) perk;[ finde sine ben] find one's feet;[ få det forkerte ben først ud af sengen] get out of bed on the wrong side;(dvs kunne ikke klare sig) they (etc) wiped the floor with him;(dvs blev ikke hørt) he couldn't get a word in edgeways;[ have et ben i hver lejr] have a foot in both camps;[ have ben i næsen] have a mind of one's own;(fig) have one's feet (firmly planted) on the ground;[ det er der ingen ben i] that is perfectly simple, that is plain sailing;[ han løb så hurtigt som hans ben kunne bære ham] he ran as fast as his legs would carry him;[ med børnene rendende mellem benene på en] with the children under one's feet;(se også I. hale);[ falde over sine egne ben] fall (el. stumble) over one's own legs;[ være ved at falde over sine egne ben af iver] be falling over oneself;[ hjælpe en på benene] help somebody to his feet;(fig) set somebody on his feet;[ hans formue fik hurtigt ben at gå på] he went through his fortune in no time;( efter fald) pick oneself up;( rejse sig for at tale) get on (el. come to) one's feet;[ komme ned på benene] land on one's feet;(fig) get up ( fx an exhibition);[ stille en hær på benene] raise an army;[ han kunne næsten ikke stå på benene] he could hardly stand up (el. keep on his feet);[ stå på egne ben] stand on one's own two feet;(dvs oppe) be up and about,( efter sygdom også) be back on one's feet again;[ hele byen er på benene] the whole town is astir;[ slå benene væk under en] knock somebody off his feet;[ sætte det længste ben foran] put one's best foot forward;[ jeg vil aldrig sætte mine ben i hans hus] I will never set foot in his house;[ tage benene på nakken] take to one's heels;[ gøre sig ud til bens] cut up rough;[ let til bens] light-footed;(dvs en drink) a bird never flew on one wing. -
6 lend itself to
(to be suitable for or adapt easily to: The play lends itself to performance by children.) egne sig* * *(to be suitable for or adapt easily to: The play lends itself to performance by children.) egne sig -
7 eignen
geeignet für egnet for, passende for -
8 falsk
adjektiv1. falsk, fejlagtig, ikke sand2. som ikke er hvad det udgiver sig for at være, uægte (fx om perler)Två av de åtta falska enkronorna som tillverkades 2012 kan ses på Kungliga Myntkabinettet
To af de falske enkroner der blev fremstillet i 2012 kan man se i det Kgl. MøntkabinetDet falske kunstværk blev solgt på auktion, og der var mange bud3. upålidelig, uærlig4. disharmonisk (musik, sang m.m.)Særlige udtryk:Bære falsk vidnesbyrd, lyveFalsk som vand, meget upålideligFalse friends (eng.), fremmedsproglige ord og udtryk som ligner det egne sprog, men betyder noget helt andet -
9 tanke
fuel, opinion, thought* * *I. (en -r) thought;( forestilling, indfald) idea;( hensigt) intention, idea;[ det var ikke min tanke at gøre det] I did not mean (el. intend) to do it, I had no intention of doing it;[ med vb:][ falde i tanker], se ndf;[ gøre sig tanker om], se ndf;[ kødet har en tanke] the meat has gone off (el. is a bit off), the meat is high;[ have tanke for, have tanker om], se ndf;[ komme i tanker om] etc, se ndf;[ læse éns tanker] read somebody's thoughts (el. mind);[ optage éns tanker] occupy somebody's thoughts (el. mind);[ jeg skænkede det ikke en tanke] I did not give it a thought;[ vække tanken om], se ndf;[ med præp:][ han har ikke tanke for andet] he cannot think of anything else;[ jeg havde overhovedet ikke tanke for det] I never gave it a thought;[ i tanken, i tankerne] in one's thoughts, mentally;[ i tanke, ord og handling] in thought, word and deed;[ i den tanke at] thinking that ( fx thinking that it might be useful, he put it in his pocket);[ i dybe tanker] deep in (el. absorbed in) thought;[ gå i sine egne tanker] be lost in thought;[ være en stor mand i sine egne tanker] be a great man in one's own opinion;[ falde i tanker] become lost in thought;[ jeg gjorde det i tanker] I did it in a fit of absence of mind;[ have en i tankerne] have somebody in mind;[ hvad er tanken med det?] what is the idea of it? what is intended by it?[ med tanke på] with a view (el. an eye) to;( i forventning om) in expectation of;[ tanken om] the thought of ( fx death);[ alene tanken om det] the mere idea (el. thought) of it;...?[ jeg gør mig (el. har) mine egne tanker om det] I have my own ideas about that;[ have store tanker om sig selv] have a sense of one's own importance;[ komme i tanke om] remember (about), (come to) think of;[ han kom i tanke om at] it struck him (el. occurred to him) that;[ jeg kan ikke komme i tanker om] I can't think (of) ( fx I can't think of the name; I can't think what his name is);[ vække tanken om] suggest,F be suggestive of;[ bringe en på andre tanker] make somebody change his mind,T change somebody's mind for him;[ hvordan kommer du på den tanke?] where have you got that idea from?[ komme på andre tanker] change one's mind;[ komme på bedre tanker] think better of it;[ jeg kom på den tanke at] it struck (el. occurred to) me that;[ det blev ved tanken] it was never realized; it never came off; nothing came of it;[ ved tanken om] at the thought of.II. vb,[ tanke op] fill up (with petrol etc), refuel. -
10 själv
pronomen1. selv, uden hjælp fra nogenJeg gør det selv, så går det hurtigere2. mig selv, om den egne personHun hadede sig selv for det, som hun var nødt til at gøreJamen, det är ju just det som är själva idén
Ja, men det er lige det der er selve idéen4. aleneDen äldsta dottern vill inte bo med familjen, hon vill bo själv
Den ældste datter vil ikke bo sammen med familien, hun vil bo for sig selv (alene)5. selvesteÖverläkare P. tror att han är Gud fader själv (självaste G. fader)
Overlæge P. tror, at han er selveste G.F.Særlige udtryk: -
11 själv
pronomen1. selv, uden hjælp fra nogenJeg gør det selv, så går det hurtigere
2. mig selv, om den egne personHun hadede sig selv for det, som hun var nødt til at gøre
Jamen, det är ju just det som är själva idén
Ja, men det er lige det der er selve idéen
4. aleneDen äldsta dottern vill inte bo med familjen, hon vill bo själv
Den ældste datter vil ikke bo sammen med familien, hun vil bo alene
5. selvesteÖverläkare P. tror att han är Gud fader själv (självaste G. fader)
Overlæge P. tror, at han er selveste G.F.
-
12 уйти
vi pf1ipfуходить1 gå (bort, sin vej), tage afsted; køre; bryde opуйти в море stikke til søs ell. havs; уйтивперёд komme foran; уйтидомой gå hjem2 из, om, c + genforlade, melde sig ud, trække sig tilbage fra, udtræde af ngt3 f eksуйти в отставку træde tilbage, gå på pension\уйтина отдых trække sig tilbage til sit otium; уйтина пенсию gå på pension; уйтиc работы fratræde (sin stilling), rejse4 om + genredde sig, slippe fra ngt, undgå, undslippe ngt5 forløbe, gå, hengå, svinde6 на + akk(med)gå til ngt; skulle bruges, blive brugt til ngt7 в + akkgå, rage, stikke ned ell. ind i ngt8 в + akkfordybe sig i, gå op i ngtуйти в себя trække sig ind i sig selv; gå i sine egne tanker9 koge, løbe over10 f eksчасы ушли на пять минут (вперёд) uret er fem min. foran, uret går fem min. for stærkt. -
13 egen
adjektiv1. egen, personligIngas man bestämmer allt, hon har ingen egen vilja
I's mand bestemmer alt, hun har ikke nogen egen viljeHon har två egna barn, tillsammans har dom fem
Hun har to (egne) børn, tilsammen har de fem2. speciel, unik, originalB. er en original person3. ejendommelig, mærkeligSærlige udtryk:Ha eget, vara egenföretagare
Starta (öppna) eget, bli sin egen
Starte egen virksomhed (hjem, familie og lign.) -
14 svullhuvud
substantiv1. svulmende beundring for egne præstationer, overvurdering af sig selvEn svällande beundran av de egna prestationerna kan resultera i ett svullhuvud, särskilt inom sportsvärlden
En svulmende beundring for egne præstationer kan resultere i højrøvethed, især inden for sportsverdenen -
15 ficka
substantiv1. lomme i tøj2. lomme, lille rum i taske, tegnebog m.m.3. lille pladsSammensatte udtryk:blindficka; innerficka; kappficka; kavajficka; rockficka; västficka
snydelomme; inderlomme; frakkelomme; jakkelomme; frakkelomme; vestelommeSærlige udtryk:Lave uformelle forretninger uden lokale/administration/( ofte uden) bogføringVære god til at finde rundt/vej, være stedkendtKnytte næven i bukselommen, blive vred, men beherske sig og holde vreden tilbageKende noget som sine egne lommer, kende noget særdeles godtStikke noget i (sin) egen lomme (i st. for at give det til den rette person) -
16 handling
substantiv1. handling, gerningHur är det egentligen, tar du ansvar för dina egna handlingar?
Hvordan er det nu egentlig, tager du ansvar for dine egne handlinger (gerninger)?3. retshandling (jura, lov og ret m.m.)4. dokument, aktstykkeArkivere, skrinlæggeSærlige udtryk: -
17 morgontrött
adjektiv1. træt om morgenen, morgensøvnigSvårt för morgontrötta elever att hävda sig - låt morgontrötta elever gå i egna klasser!
Svært for morgentrætte elever at hævde sig - lad de trætte elever gå i egne klasser! -
18 öra
substantiv1. øreNår barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykke
hundöra; språköra; ytteröra
æseløre; sprogøre; ydre øre
Være lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efter
Vende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstår
Ikke (kunne, ville) tro sine egne ører
Blive hed om ørerne, blive flov
Ikke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfaren
-
19 öra
substantiv1. øre (anatomi m.m.)Når barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykkeLåt bli att peta dig i öronen - risken finns att örat skadas!
Lad vær' med at pille dig i ørene - du risikerer at skade øret (ørene)!Nu måste ni hålla öronen öppna!
Nu skal I lytte opmærksomt!3. øre, hank, håndtagSammensatte udtryk:hundöra; mänskoöra; ytteröra
æseløre; menneskeøre; ydre øreSærlige udtryk:Ha någons öra, låna sitt öra till någon
Være interesseret i hvad nogen siger og mener, gerne lytte til nogenIrettesætte nogen, skælde nogen ud for noget dumt vedkommende har gjortVære lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efterVende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstårIkke (kunne, ville) tro sine egne ørerTrække sig ud af noget (fordi man aner uråd), blive forsigtigBlive hed om ørerne, blive sat i en besværlig situationIkke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfarenNoget går ind ad det ene øre og ud ad det andet, noget har ingen effekt (bliver hurtigt glemt igen) -
20 sikker
certain, infallible, safe, secure, sure, unerring* * *adj( forvisset) sure,( helt sikker, F) positive ( på at that);( utvivlsom) sure ( fx sign, method), certain ( fx knowledge; it is certain that he is not coming; so much is certain: he is not coming; victory seemed certain),( stærkere, F) positive ( fx proof);( sikret, i sikkerhed, som kan holde el. bære) safe ( fx my money is safe; at last we are safe; keep it in a safe place; a safe investment; is the ice safe?);( med henblik på fremtiden, tryg) secure ( fx future, job; at last we can feel secure; a secure investment; is your money secure there?);( pålidelig) safe ( fx driver), reliable ( fx source),F unerring ( fx instinct, judgment, taste);(som ikke ryster el. vakler) steady ( fx hand, supporter);( dygtig) competent;( selvsikker) (self-)confident, self-assured,(ofte let neds) sure of oneself,(neds) cocksure;[ have et sikkert blik for] have an unerring eye for;[ for at være på den sikre side] to be on the safe side;(dvs vil sikkert vinde) he is a sure winner, he is sure to win,T he is a dead cert;(dvs har vundet sikkert) he is a clear winner;[ det er både sikkert og vist] that is absolutely certain;(se også forvaring, I. kilde, overbevisning);[ med præp:][ sikker for (el. imod)] safe from, secure from;( stærkere) immune from (el. against) ( fx attack, persecution);[ være sikker i noget] be well up in something, master something;[ sikker i sin sag] sure of what one is saying, certain that one is right;( stole på en) rely (el. depend) on somebody;(dvs sejrssikker) be sure (, stærkere: confident) that one will win(el. of winning);[ jeg er sikker på at] I am sure (el. certain el. confident) that ( fx he will come);( lidt mere usikkert) I dare say that ( fx he will come);[ stå tidligt op for at være sikker på at komme til tiden] get up early to be sure (el. certain) of getting there in time;[ jeg er ikke sikker på at] I am not sure (el. certain) that;[ det er jeg nu ikke så sikker på] I don't know about that;[ det skal du nu ikke være så sikker på] don't be too sure;[ jeg er ikke sikker på om] I am not sure (el. certain) if (el. whether);[ sikker på benene] steady on one's legs;[ være sikker på hånden] have a steady hand;[ sikker på sig selv] sure of oneself, self-confident.
- 1
- 2
См. также в других словарях:
FidoNet — er et netværk til udveksling af meddelelser og filer, som blev anvendt af BBS er før udbredelsen af Internet tog fart. Det blev grundlagt i 1984 af Tom Jennings, som en måde at netværksforbinde sit BBS program, Fido , på. Senere blev andre BBS… … Danske encyklopædi
Pferd — (s. ⇨ Ross). 1. A blind Ferd trefft gleich (gerade) in Grüb herein. (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. Alte Pferde achten der Peitsche nicht. Lat.: Psittacus senex ferulam negligit. (Gaal, 926.) 3. Alte Pferde gehen nicht durch. Holl.: Het hollen is… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Zoologi — (græsk) kaldes den gren af naturvidenskaben, som har den særlige opgave at studere dyrerigets naturhistorie. Den er, samtidig med at videnskaben i tidens løb har udviklet sig, blevet spaltet i et antal underafdelinger. Zoologiens historie På… … Danske encyklopædi
Historie — Fra urgammel tid har krigere brugt at udsmykke deres skjolde og hjelme med farver og figurer. Man kender det helt tilbage fra den græske oldtid og romerrigets regimentsmærker på både fane og skjold i det 4. århundrede. Figurer og symboler som de… … Danske encyklopædi
Mexico City — (på spansk México Distrito Federal, México D.F. og Ciudad de México, på dansk også Mexico By, i den præ columbianske tid var byen kendt som Tenochtitlan) er hovedstaden i Mexico. Arealmæssigt dækker byen både det mexicanske føderale distrikt (en… … Danske encyklopædi
Rath — 1. A richtiger Roath: drei Bauern, sechs Stiefel. (Rott Thal.) 2. Alle wissen guten Rath, nur (der) nicht, der ihn nöthig hat. – Gaal, 1279; Körte, 4913; Simrock, 8104. Schwed.: Alla weta god råd förutan den i wåndan står. (Grubb, 19.) 3. Alles… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Sukkersyge — Hvad er sukkersyge? Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om: 10 Type 1 diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type… … Danske encyklopædi
Sehen — 1. All, was du siehst, urtheile nicht; all, was du hörest, glaube nicht; all, was du weisst, sage nicht; all, was du kannst, thue nicht. – Hertz, 45. 2. Alles, was ich sihe, das will ich; drumb wird mir wenig, das ist billich. Lat.: Qui lucra… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Geld — 1. Ach, nun fällt mi all mîn klên Geld bî. (Brandenburg.) Ein Ausruf, der häufig erfolgt, wenn jemand durch irgendeinen Umstand an etwas erinnert wird, was er hätte thun sollen, aber bisher zu thun vergessen hat. 2. All wîr1 Geld, dat et Wîf nig… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Vogel — 1. A Fôglar diar so êder sjong, gung a Kâter iar inj aauer a dik me (wegh me üüb a Dâi). (Amrum.) – Haupt, VIII, 351, 19. Die Vögel, die so früh singen, mit denen geht die Katze über den Deich (am Tage weg). 2. A grosser Vogel braucht a gross… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon